Loading...
Shockwave 2024-03-24T15:56:37+00:00

Schockwave

Vi tilbyder behandling med radierende og fokuseret shockwave og ofte i kombination.

Radierende shockwave

Radierende shockwave bruger lufttryk til at ”skyde” en metaltransmitter med det ønskede tryk og hastighed mod det område på kroppen man vil behandle. Selvom radierende shockwave er mekanisk påvirkning og spreder sig allerede fra overfladen af huden kan man opnå en dybdegående massage af muskel -og senevæv. Man kan sammenligne det lidt med en massagepistol, hvor man blot får en væsentlig dybere og effektiv behandling af f.eks. muskelspændinger, forstrækninger og fibersprængninger.

Behandling med radierende shockwave koster 200,- i tillæg til konsultationen.
Det benyttes under konsultationen og der ydes ikke tilskud fra det offentlige eller fra sygeforsikring danmark ligesom der oftest ikke tilbydes dækning af forsikringsselskaberne.

Fokuseret shockwave

Fokuseret shockwave bruger vandtryk til at skabe en meget fokuseret ultralydsbølge, som er effektiv til at ramme et specifikt område i f.eks. en muskel, sene eller slimsæk. Den fokuserede ultralydsbølge rammer et punkt, som svarer ca til en fingernegl og laver et lille mikrotraume i vævet, som starter en kontrolleret inflammatorisk proces. Dette er effektivt, hvis man har haft en skade i længere tid, da der så ofte begynder at opstå noget calcifikation(forkalkning) i vævet. Ved at behandle med fokuseret shockwave kan vi slå nogle af de forkalkninger i stykker og i kombination med øvelser for mobilitet og styrke, sikrer vi en god heling, så der ikke opstår nye forkalkninger.

Behandling med fokuseret shockwave koster 350,- i tillæg til konsultationen.
Det benyttes under konsultationen og der ydes ikke tilskud fra det offentlige eller fra sygeforsikring danmark ligesom der oftest ikke tilbydes dækning af forsikringsselskaberne.
Ved behandling med fokuseret shockwave anbefales der typisk 4-6 behandlinger med ca. 1 uges mellemrum. Hvis behandlingen kombineres med radierende shockwave betales kun tillægget for fokuseret shockwave.