Ultralydsscanning

Muskuloskeletal ultralydsscanning, som anvendes i fysioterapi, er et område i hastig udvikling. Inden for de sidste 5 år har det fået større og større betydning inden for den kliniske ressonering af diagnostik og behandling.
Ultralydsscanningen bruges som et supplement til den fysioterapeutiske undersøgelse, hvis der forefindes behov. Derudover kan opfølgende scanning også klarlægge om behandling og rehabilitering følger den overordnede målsætning. Samtidig bruges ultralydsscanningen som et pædagogisk redskab til f.eks. genlæring af muskelfunktion.

Tidsforbrug og udgift til ultralydsscanningen vil ofte tjenes hjem på det efterfølgende kortere og mere korrekte behandlingsforløb. Det er dog langt fra alle lidelser, hvor det giver mening at ultralydsscanne.

Ved ultralydsscanning kan man scanne:
muskler, led, sener, ledbånd og knogleoverflader. Undersøgelsen er dynamisk og man kan derved bevæge det område der undersøges. Derfor har ultralydsscanningen på nogle områder "revolutioneret" diagnostikken og muligheden for yderligere interventioner.
Sidst men ikke mindst kan ultralydscanning hjælpe med til at afgøre om, der skal henvises til en anden, ikke-fysioterapeutisk undersøgelse og behandling f. eks. kirurgisk eller medicinsk og således medvirke til, at den rigtige behandling bliver sat i gang så hurtigt som muligt

På FysioDanmark Helsinge - er det muligt at blive ultralydsscannet af en fysioterapeut, der har gennemgået en specialuddannelse, som er godkendt af Dansk Ultralyd Diagnostisk Selskab (www.duds.dk) og Danske Fysioterapeuter. (www.fysio.dk).

Prisen er behandlingstakst + 275 kr.

Billeddiagnostisk ultralydsscanning:
www.muskuloskeletal.dk/Fag--Forskning/MT-Nyt/Billeddiagnostik-Ultralydsscanning/